Jiuzhang-milepælen: Da Kina cementerede sin plads i den fotoniske kvanteæra
En historisk omvæltning i kvante-kapløbet
Her i 2026 ser vi tilbage på de tidlige 20'ere som den mest formative periode for kvanteteknologi. Selvom Google med deres Sycamore-processor i 2019 var de første til at proklamere 'kvanteoverlegenhed', var det Kinas lancering af Jiuzhang i 2020 og de efterfølgende iterationer, der for alvor skubbede grænserne for, hvad vi troede var muligt med fotonisk baseret databehandling.
Jiuzhang, opkaldt efter den antikke kinesiske matematiske tekst 'Jiuzhang Suanshu', repræsenterede et fundamentalt skifte. Hvor vestlige aktører primært fokuserede på superledende qubits, valgte det kinesiske team under ledelse af Pan Jianwei ved University of Science and Technology of China (USTC) en optisk tilgang gennem Gaussian Boson Sampling (GBS).
Teknisk overlegenhed og skala
Da Jiuzhang 1.0 blev præsenteret, kunne den løse specifikke matematiske problemer 100 billioner gange hurtigere end datidens mest kraftfulde supercomputere. Men det stoppede ikke der. Med introduktionen af Jiuzhang 2.0 og senere 3.0 i 2023, blev hastigheden og antallet af detekterede fotoner øget eksponentielt. I 2023 rapporterede forskerne, at Jiuzhang 3.0 var en billiard gange hurtigere end de kraftigste konventionelle systemer til at løse GBS-opgaver.
For os i 2026 er det klart, at Jiuzhangs succes ikke blot handlede om rå hastighed. Det beviste to kritiske punkter:
- Fotonisk stabilitet: Lyspartikler (fotoner) er mindre følsomme over for miljømæssig støj sammenlignet med superledende kredsløb, hvilket reducerer behovet for ekstrem nedkøling til nær det absolutte nulpunkt.
- Skalerbarhed: Eksperimentet viste en vej mod modulære kvantesystemer, som i dag danner grundlaget for de første eksperimentelle kvantenetværk.
Betydningen for nutidens infrastruktur
Set med nutidens øjne var Jiuzhang-milepælen det øjeblik, hvor det globale teknologiske hegemoni blev reelt delt. Det tvang de vestlige forskningsmiljøer til at diversificere deres porteføljer og genoptage seriøs forskning i fotoniske processorer, som vi i dag bruger i vores mest avancerede datacentre i Europa og USA.
Selvom Jiuzhang i starten var en 'special-purpose' maskine – altså ikke en universel kvantecomputer – lagde den fundamentet for de fejltolerante fotoniske systemer, vi begynder at se udrullet i år. Historien om Jiuzhang er historien om, hvordan en alternativ teknologisk vision blev til global virkelighed.
